Hvorfor jeg brænder for at dele min viden om kvindens menstruationscyklus
Hvorfor brænder jeg for at dele om cyklus og hvorfor er det i min verden så vigtigt at vi kvinder lever med og efter vores cyklus.
Fordi det er så vigtigt at vi kvinder lytter til vores krop. At vi accepterer og forstår hvad vores krop fortæller os. At vi finder balancen i vores liv. Balancen mellem hvile og aktivitet. At vi finder accepten af variationer i overskud og humør. At vi forstår at det ikke handler om svaghed, eller mangel på robusthed, men at vi ser det som en gave. En gave til at mærke hele livet. En mulighed for at læne sig mere ind i den feminine energi, fyldt med tillid og accept af at det som skal komme, det kommer. Det betyder ikke at man skal slippe handling og aktivitet, men at man skal være villig til at vente, at lytte, at justere i sit liv, at slippe det som ikke nærer.
At man skal mærke sig selv og prioritere sig selv. Her tænker jeg ikke på ugelange yogaretreats, men mere at man ærligt bruger tid på at tænke over hvad det egentlig er som nærer en. Ikke det som man forestiller sig ville nære en, men det som virkelig føles godt. Her tænker jeg heller ikke på al den afledning man kan dulme sig selv med, og som føles godt i øjeblikket, som netflix og chokolade. Men at have en opmærksomhed på det som er godt for en. En accept af hvad du netop i dette øjeblik har brug for. Ikke at løbe fra de følelser der er, men være med det som er.
Rejsen mod at leve med sin cyklus lyder snirklet og svær og som noget man skal have vildt god tid til. Det er det ikke. Det handler mere om en indstilling til sig selv, end det handler om tid. Jo mere bevidsthed vi får ind i vores liv, jo nemmere er det at tage de beslutninger, som føles rigtig godt for os i vores liv
