15 49.0138 8.38624 arrow 0 both 0 4000 1 0 horizontal http://sivgry.dk 300 4000 - 0
theme-sticky-logo-alt

Den første menstruation

Den her workshop er for dig, der ønsker en dag sammen med din datter, hvor I sammen og hver for sig bliver klogere på hvad det vil sige at have en cyklus.

Dagen er for dig der:

  • Ønsker at give din datter en god overgang ind i livet som pige med en menstruationscyklus
  • Ønsker at blive mere tryg i og bevidst om dit eget cykliske liv
  • Ønsker at styrke jeres relation ved at sammen at dykke ned i en sårbar overgang
  • Ønsker at du og din datter får et fælles sprog for kroppens cykliske forandringer måneden (og livet) igennem

Vi mødes lørdag d. 3/9 til en dag fyldt med inspiration, deling og ny viden om vores menstruationscyklus.

Program:

    10-12 – Cirkel for pigerne og mødrene hver for sig

    12-13 – Samling for mødre og døtre

    13-14.30 – Fælles frokost og afslutning

Sammen med pigerne dykker vi ned i deres spørgsmål, forventninger og spæde erfaring. Dette giver din datter mulighed for at få en god overgang ind i livet som pige med en cyklus. Hun vil få redskaber til at forstå sig selv i et cyklisk perspektiv ved hjælp af modellen ‘de fire indre årstider’ og en god introduktion til cyklustracking.
Alt dette er med til at give hende en naturlig tilgang til det at have menstruation, så hun kan føle sig fri i sit liv – også i et liv med en cyklus. 

Mødrenes cirkel fokuserer på deres egen oplevelse af overgangen ind i det cykliske liv og tid til refleksion over, hvordan de lever med deres cyklus nu. Der er brug for stærke rollemodeller i de voksne, og dem bruger vi denne cirkel på at finde frem. 

Vi samles kl 12 og markerer den overgang pigerne er i gang med (uanset om de har fået menstruation eller ej) og derefter er der fælles frokost. 

Pris og praktisk:

Workshoppen er for piger mellem 11-14* uanset om de har fået menstruation endnu eller ej samt deres mødre. 

*hvis din datter falder udenfor aldersgruppen, men du mener, at det vil være relevant for hende at deltage, så tag endelig kontakt til os. 

Tid:     Lørdag d 3/9 kl 10-14.30

Sted

Doula Huset Aarhus, 

Trige Søndergård
Trige Centervej 75b, 1. Sal
8330 Trige

Der er gratis parkering. For at komme til Doula Huset skal du gå højre om stuehuset og op ad ståltrappen til første sal.

Pris: Early bird indtil 15/8: 1250 kr for mor+datter (+200 kr pr barn derudover) Derefter 1450

Inklusiv vegetarisk økologisk frokost, kaffe og te

Du tilmelder jer ved at sende en mail til kontakt@cyklusskolen.dk samt overføre beløbet til Siv Gry på Mobilepay 41293637. Hvis du foretrækker bankoverførsel kan du skrive det i mailen, og så sender vi dig en faktura. Tilmelding er bindende og beløbet refunderes kun i tilfælde af aflysning.